Problemerne hober sig op i Brøndby. Stillingen som sportschef er stadig ikke besat, ledelsen viser gang på gang manglende kompetence for korrekt etikette og kommunikation, den sportslige sektor halter kraftigt efter og så er der stadig spørgsmålstegn om hvorvidt Kent Nielsen er den rigtige træner for Brøndby.
Hvad angår den manglende sportschef så er rollen i øjeblikket fordelt mellem talentchef Kim Vilfort, direktør Frank Buch-Andersen og træner Kent Nielsen. Kim Vilfort ønsker ikke rollen, Frank Buch-Andersen har ikke kompetence til den og Kent Nielsen har for travlt med at trimme og optimere truppen til at skulle varetage opgaver andre steder i “butikken”.
Og resultatet efter det netop overståede transfervindue har ikke været prangende, tværtimod. Eneste tilgang til truppen er den-i-Burnley lejede Remco van der Schaaf der skal forstærke midterforsvaret.
I den anden boldgade har man udlejet forsvarstalentet Pierre Kanstrup til Lyngby og angrebstalentet Mark Leth Pedersen til HB Køge. Og så har man solgt klub topscorer Morten “Duncan” Rasmussen til Celtic for et beløb på mellem 12 og 17 millioner kroner.
Man har udmeldt at man vil gå efter bronzemedaljerne via 3. pladsen tage turen ud i Europa. Men med salget af ”Duncan” uden indkøb af en erstatning signalerer man ikke ligefrem at man har truppen der kan stige i placeringerne.
Og Brøndby er i desperat mangel på succes da man i ligaen pt. står uden sejr i de seneste 4 opgør, heraf to på hjemmebane. Så dårlig en serie af resultater er ikke set siden foråret 1992 og man har tangeret den negative klubrekord. Derfor er der maksimalt pres på Kent Nielsen og truppen når de d. 7. marts løber ind på Brøndby Stadion for at møde SønderjyskE.
Spørgsmålet op til kampen vil da være om det er lykkedes Kent Nielsen at finde en spillestil der kan passe ind i Brøndby. Siden han startede for lidt over et år siden har han vekslet mellem 4-4-2 med en diamant på midten og 4-4-2 med en flad midtbane og intet har synes at virket. I foråret blev 4-4-2 med flad midtbane brugt og det blev kun til begrænset succes idet man formøblede en 1. plads til en 3. plads efter de 15 kampe i foråret var spillet. ”Nedturen” startede allerede da Kent Nielsen i sin debutkamp for Brøndby, på Brøndby Stadion, tabte New Firm opgøret mod FCK med 1-0 og FCK dermed kunne overtage 1. pladsen fra netop Brøndby.
Siden fulgte blandede resultater, heriblandt en 5-1 sejr på hjemmebane over SønderjyskE og et 3-0 nederlag ude mod nedrykningstruede AC Horsens. Men nedturen blev komplet og specielt iscenesat i de sidste 3 kampe i foråret (31., 31., og 33. spillerunde). Første kamp ude mod FCK var før kampen blevet udnævnt som guldfinalen og vinderen af dette opgør ville højst sandsynligt kunne iklæde sig guldmedaljerne 2 runder senere. Kampen vil jeg ikke gå dybere ind i, FCK var Brøndby totalt overlegne hvilket blev illustreret bedst da Max von Schlebrügge og Jon Jönsson løb sammen og faldt ved 3-0 målet. FCK sejrede også med 4-0 og fik sin hidtil største sejr over den evige rival. Kampen igennem var Brøndby på intet tidspunkt skræmmende og havde kun begrænsede muligheder i københavnernes felt. Nederlaget var tilgengæld svidende for Brøndby og fans, jeg kan personligt selv skrive under på at man ikke følte sig på toppen bagefter.
2. kamp og 32. spillerunde kunne afgøre hvor guldet skulle ende hvis FCK vandt uder over Esbjerg samtidig med at Brøndby tabte til AGF. Og FCK klarede selv paragrafferne mens AGF gjorde det for dem i Århus hvor de sejrede 1-0 mod et tamt Brøndby mandskab.
33. spillerunde kunne give Brøndby lidt oprejsning hvis de vandt hjemme over FC Midtjylland. Så ville de have sikret sig sølvmedaljer og dermed ville sæsonen være en smule reddet. Men nej, FCM kom foran allerede efter 20 sekunder efter forsvarsfejl af højrebacken Daniel Wass. FCM endte med at sejre 4-2 og da OB med en 2-1 sejr hjemme over AC Horsens endte med at tage sølvmedaljerne var det skuffende overstået og Brøndby måtte stille sig tilfreds med 3. pladsen og bronzemdaljerne. En kontrast til det Brøndbyhold der 3 runder tidligere lige havde slået Randers 3-0 og sikret sig førstepladsen før den førnævnte áfklapsning mod FCK. Under kampen mod FCM blev der flere gange råbt smædesange mod Kent Nielsen hvor man bl.a. krævede tidligere træner Tom Køhlert tilbage.
Brøndbys sportslige problemer begyndte altså allerede i foråret hvor Kent Nielsen stadig ikke havde fundet spillestilen. Det samme gør sig gældende nu et halvt år senere.
Nu består Brøndbys problemer dog af mere end bare et spørgsmål om spillestilen. I efteråret er Brøndby det mest scorende hold i Superligaen med 35 kasser. Men da man samtidig har lukket 32 mål ind betyder det kanp så meget man har været skarp oppe foran. Kun de to bundhold HB Køge og Randers har lukket flere mål ind og Kent Nielsen lader ikke til at kunne dæmme op for problemet. Man har kunnet notere blot 2 clean sheets i efterårets kampe, et tal der var oppe på 16 for hele sidste sæson.
De defensive problemer kan ikke løses med den nuværende trup, så langt er Brøndby ledelsen og Kent Nielsen nået, derfor hentede man Remco van der Schaaf som havde begrænset succes da han sidst var at finde på Vestegnen. Men det er ikke kun forsvaret der har kostet mål, midtbanen har i sandhed heller ikke fungeret. Man har manglet en defensiv midtbane styrmand da Stefan Gislason ikke holder niveau og man gerne vil af med ham. Man har haft svenske Rasmus Lindgren fra Ajax i kikkerten, men alt tyder på det ikke bliver til noget da han er begyndt at få spilletid i Ajax samtidig med man ikke har kunne få solgt Gislason.
Endelig er der problemerne på ledelsgangen som bliver mere og mere offentlige. Da direktør Hermann Haraldsson blev fyret i juli var han blot endnu et offer for Per Bjerregaards (PB) ledelsesstil og samtidig et bevis på at PB i kraft af hans position som bestyrelsesformand har mere magt end godt er. Manden der fulgte Hermann Haraldsson i direktørstolen blev Frank Buch-Andersen (FBA) og han har vist som en lidt mere standhaftig, ja modstander lyder kraftigt, men opposition til den måde PB vil have tingene gjort på. I december lykkedes det for FBA at vinde en magtkamp med PB og få Anders Bjerregaard fyret som sportschef, for det er snarere tilfældet end den officielle grund om at det var trusler privat der gjorde han trak sig.
Sidan da forlyder det at forholdet mellem FBA og PB har være koldt og PB tog da også sin søn med som forhandler på “Duncan” salget trods han var fyret fra klubben. PB begynder mere og mere at ligne en diktator i Brøndby da alt skal foregå præcis som han ønsker det. Han lever derfor på ingen måde op til klubmottoet; Supra Sociatatem Nemo, ingen over klubben! Respekt for det han har opbygget, han er Mr. Brøndby og det vil han altid blive husket for. Men sagen er ved at tage overhånd, han er ved at blive for magtsyg. Derfor er det kun spændende hvad der vil ske i Brøndby de næste par måneder.
Der er lagt op til et spændende forår for Brøndby, både sportsligt men også i ledelsen. Som Brøndby fan er jeg altid optimistisk og håber da også at vi når vores 3. plads. Men jeg kan ikke lade være at skamme mig lidt over PB og den måde han optræder på. Den dag han forlader Brøndby bliver den dag Brøndby kan moderniseres.
Skrevet af cleverhead